Mellem levende og døde

Røgsøjlerne kan ses på lang afstand og man fornemmer længe inden man ankommer til templet at dette ikke er et helt almindeligt sted. Livet omkring Pashupatinath summer af aktivitet, men på en mere anspændt måde end i resten af den kulturelle smeltedigel Kathmandu.

Så snart man træder ind på Pashupatinath området mærker man tydeligt at dette er et helt specielt sted. Det er her, de levende tager afsked med de døde, og dette sted er på en gang voldsomt og fredfyldt.

Det kaos som normalt kendetegner Kathmandu, fortager sig nærmest øjeblikkeligt man kommer ned til floden, hvor brændingerne udføres. Her er hverdagens travlhed erstattet med ritualer og klargøring af bål og lig.

Afdøde velsignes med fødderne i flodens hellige vand, for mange er det et stort ønske at dø med fødderne i floden.

"Ceremonimesteren" får sig en smøg imens han passer bålet.

Stemningen er ikke som ved vestlige begravelser. Hinduernes urokkelige tro på reinkarnation og et bedre næste liv mærkes tydeligt.

Efter klargøring, ofringer og velsignelse af afdøde bæres liget til bål pladsen.

I den Hinduistiske tro er det kun legemet der dør, hvorimod sjælen bliver genfødt. Døden, som vi opfatter som en slags endeligt, ses her som en befrielse som man bliver belønnet med, når man har gennemlevet de forskellige tilværelsesformer i livshjulet Samsara.

Afdøde velsignes en sidste gang inden bålet tændes.

Selvfølgelig står de efterladte tilbage med savnet af den afdøde, men det er som om det er lettere at acceptere, når nu den afdøde er på vej til et bedre sted.

Efter bålet er tændt lægges en masse strå ovenpå liget hvorved der frembringes en masse røg.

Når man følger en hel ”begravelses” seance, får man et helt unikt indblik i Hinduernes traditioner og ritualer. Inden en ligbrænding bliver afdøde velsignet, bl.a. med det hellige vand fra floden. Herefter klargøres bålet og liget bliver placeret herpå. Efter flere velsignelser tændes bålet.

Asken spredes i den hellige flod Bagmati.

Efter brændingen bliver asken og de sidste jordiske rester spredt i den hellige Bagmati flod. Dette markerer enden på dette liv og overgangen til næste liv eller i bedste fald overgangen til Nirvana. Nirvana er den tilstand alle Hinduer stræber efter. Nirvana er at blive forløst af genfødselsrækken og at blive ét med Kosmos og den højere åndelige bevidsthed.

Et lig velsignes og klargøres tl brænding. Imens venter børnene på at indsamle de mønter og genstande som de pårørende ofrer for afdøde. Det kan virke respektløst men er helt naturligt og accepteret.

Jeg har besøgt Pashupatinath adskillige gange på mine Nepal rejser og jeg har på intet tidspunkt følt mig uvelkommen. På den ene side af floden foregår alle ritualerne og ligbrændingerne. Det er her de afdøde og deres pårørende opholder sig. Der er fri adgang og ingen ser skævt til ”turister” heller ikke os med kamera og store objektiver. På modsatte side af floden er der ”tilskuerpladser” og det opfattes som en ære hvis der er mange som ser på. Hinduer vil ikke dø alene, de vil helst være omgivet af så meget familie og venner som muligt Og som med alle andre ceremonier og festligheder i Hinduismen kan en persons ære og vigtighed måles i antallet af tilstedeværende.

En hellig mand i et af de talrige templer som findes på området

Pashupatinath er også et område som besøges af mange turister. Dette er selvfølgelig lig med en masse ”erhvervsdrivende” som vil sælge alt fra frugter og "candyfloss", til hellige mænd som sælger retten til at fotografere dem. Jeg er generelt imod disse foretagender, men erkender også at det er deres levebrød. Og i min verden kan det ikke sidestilles med tiggeri, disse folk giver trods alt en modydelse for pengene.

Jeg synes dog at det er ret uinteressant at fotografere en opstillet hellig mand og forsøger i stedet at fotografere ham i smug og så selvfølgelig betale ham bagefter. Det fik jeg et par billeder ud af som jeg selv er blevet ret glad for, men det krævede en del overtalelse fra min rejse-makker at få den hellige mand til at forstå at det var mig – der stod langt væk – som ville tage et billede af ham. Alle de andre turister tager jo deres sædvanlige portrætter på klods hold, men det var ikke min ide ;o)

Jeg håber I har nydt denne tur, til dette hellige sted og hvis I kommer på de kanter så snyd ikke jer selv for et besøg ved Pashupatinath.

Pashupatinath templet som ligger ved den hellige Bagmati flod, er bygget i det 5. århundrede og er et af Asiens vigtigste Hinduistiske helligdomme. Pashupatinath er optaget som et af 8 kulturelle steder i Kathmandu dalen på UNESCO's verdensarvsliste.

Ved Pashupatinath er der også ro og tid til fordybelse